Hvad støtter GLOBUS?
GLOBUS støtter projekter, hvor danske uddannelsesinstitutioner og organisationer samarbejder med partnere i udviklingslande.
Projekterne kan omfatte uddannelsesudveksling og/eller cirkulære projekter.
Projekterne skal derudover gøre en indsats for at engagere danskere i udviklingssamarbejdet og Verdensmålene.
På denne side kan I læse mere om mulighederne.
Uddannelses-udveksling
Uddannelsesudveksling kan være studie- og praktikophold for danske elever, studerende og lærlinge, studieture eller andre typer faglige læringsforløb i samarbejde med en partner i et udviklingsland.
Projektet skal være forankret i de danske deltageres uddannelse eller faglige forløb og inkludere et eller flere af FN's Verdensmål.
Cirkulære projekter
I cirkulære projekter renoverer og sender I brugt kvalitetsudstyr til en partner i et udviklingsland.
Det kan være udstyr, der kan bruges til uddannelse, f.eks. skolemøbler, hospitalsudstyr, IT-, produktions- og landbrugsudstyr, eller på anden måde bidrager til en bæredygtig udvikling.
Et cirkulært projekt kan også indebære, at I deler jeres viden eller udvikler lokale løsninger i samarbejde med den lokale partner.
For cirkulære projekter gælder en række særlige krav til at dokumentere lokale behov, klimabelastning og hensyn til det lokale marked. De specifikke krav kan læses i GLOBUS retningslinjer.
Engagement
For både uddannelsesudveksling og cirkulære projekter er det et krav, at I også gør en indsats for at skabe engagement for udviklingssamarbejdet og Verdensmålene hos målgruppen.
I kan f.eks. fortælle om jeres projekt til andre elevgrupper, inddrage det i undervisningen, holde oplæg på virksomheder, deltage ved events, formidle via medier eller noget helt andet. I kan også inviteres partnere fra Syd til Danmark i forbindelse med jeres engagementsaktiviteter.